Støt vore sponsorer, de støtter os


Nedenstående findes i hæfteform, og kan fås ved henvendelse til klubben.

Velkommen i Midtbornholms Rideklub

Dette hæfte giver dig oplysninger om og svar på de fleste spørgsmål om at gå til ridning i Midtbornholms Rideklub.
Er der spørgsmål du ikke har fået svar på, er du meget velkommen til at kontakte ponyudvalgsformand Rikke Ipsen eller dit barns underviser.


Er ridning noget for mit barn?

Dit barn har 1-2 prøvetimer før I skal tage beslutning om dit barn skal fortsætte. Dog skal der betales leje for lån af pony.
 

Indmeldelse og betaling

Indmeldelse kan ske til kasserer Ole Kofoed-Dam på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 23 44 62 96. I vil herefter få tilsendt kontingentopkrævning på mail.
Det koster 300 kr. halvårligt for juniorer at være medlem.
I medlemskontingentet er der inkluderet 1 ridetime om ugen. Skal dit barn gå på hold ud over denne time, skal der betales for ekstraundervisning.
 
 
Dressur- og springundervisning for ponyer

Tirsdag v/Nanna Anker Hansen: Dressur for letøvede og øvede
Onsdag v/Ole Kofoed-Dam: Dressur for øvede/konkurrenceryttere
Torsdag v/Rikke Ipsen og Hanne Funch: Spring for nybegyndere/letøvede samt Tage Mortensen: Spring for øvede/konkurrenceryttere
Lørdag v/Lotte Kofoed-Dam: Dressur/leg for letøvede/nybegyndere samt Dorthe Mogensen: Dressur for ponyer og heste

      
Leje af pony

Der er ikke en rideskole tilknyttet Midtbornholms Rideklub, og derfor er alle udlejningsponyerne privatejede ponyer.
Du er selv ansvarlig for at finde en egnet pony til dit barn, men vi vil gerne være behjælpelige med dette.
Du og ponyejeren aftaler selv nærmere omkring leje af ponyen.
Hvis ikke andet er aftalt, vil ponyen blive leveret i ridehallen ved ridetimens start med sadel og trense.
Såfremt dit barn ikke har mulighed for at komme til undervisning, skal du give ponyejeren besked i så god tid som muligt, så ejeren ikke kommer forgæves.
 

Ponytrækker
 
Hvis dit barn ikke selv kan ride rundt i ridehallen skal ponyen trækkes.
Du må meget gerne selv trække ponyen, men der er også mulighed for at spørge en anden voksen eller en af de store piger, som ofte er i ridehallen, når der er undervisning.
 
 
 

Ridetimen
Ridetimen er på 45 minutter. For de mindste ryttere er ridetimen på 30 minutter.Undervisningen vil være varieret. For de yngste rytteres vedkommende vil der blive lagt vægt på, at dit barn bliver fortrolig med ponyen, kan trække den og ride den rundt i ridehallen i skridt og trav. Der leges ponylege.
Efterhånden som børnene bliver ældre og dygtigere skal de lære forskellige grundøvelser i dressur.
 

Påklædning
Dit barn har mulighed for at låne ridehjelm af klubben, indtil I har fundet ud af, om dit barn vil fortsætte med at ride.
Dit barn skal have støvler med hæl på. Det er fint med gummistøvler.
 

Arrangementer i årets løb

Der er flere arrangementer i årets løb, f.eks.:
Fastelavnsridning 
Ridelejr
Opvisningsdag
Klubstævner
Juleafslutning
 
 
 

Distrikt 6 - Dansk Rideforbund
De bornholmske rideklubber udgør Distrikt 6, der er et distrikt under Dansk Rideforbund.
 
 
 
Distrikt 6 er en fælles betegnelse for øens rideklubber. På hjemmesiden www.d6-drf.dk kan du læse orientering fra distriktsbestyrelsen, resultater fra stævner og meget mere, der vedrører alle medlemmerne i Distrikt 6.
 
Hvem kan jeg kontakte?
   
Bestyrelse:   Telefon
Formand Hanne Funch               21 96 56 00  
Kasserer Ole Kofoed-Dam 23 44 62 96
     
Ponyundervisere:    
  Tage Mortensen 61 66 63 60
  Lotte Kofoed-Dam 61 71 49 05
  Ole Kofoed-Dam    23 44 62 96
  Laura Kowsky 26 13 39 10
  Dorthe Mogensen

29 65 19 92

  Hanne Funch 21 96 56 00
 
Gå til toppen